FORSIDE
OM OS…
NYE MEDLEMMER
ARRANGEMENTER
LINKS
HARMONIKATRÆF
KLUB-NYT
KONTAKT
BESTYRELSE

Historie


Randers Harmonika Klub blev stiftet 1983 af elever fra et aftenskolehold, under ledelse af Chr. Ellermann. Chr. Ellermann var også den meget markante kunstneriske leder af klubben de første år, indtil hans død.

Det tekniske og musikalske niveau der blev lagt for dagen fra starten i 1983, har præget klubben siden. Det sociale element har også altid præget klubben, dette har givet sig udslag i mange gode fester, med sang og musik.

Gennem årene har klubben skiftet uniform, øvesteder, udstyr, kunstneriske ledere, formænd, bestyrelser, medlemmer, spillesteder, arrangementer o.s.v. Alligevel er nogle elementer gennemgående bl.a. medlemstallet der gennem årene har ligget stabilt på ca. 100 medlemmer, heraf ca. 50 aktive. Hermed er Randers Harmonika Klub en af landets største.

Klubben deltager til stadighed i Randers' kulturelle liv.

Der har gennem årene været arrangeret forskellige koncerter med udenlandske og indenlandske kunstnere. Klubben har deltaget i Musik og Teaterdag, arrangeret store træf og harmonika udstillinger, arrangeret revy'er, deltaget i Randers Ugen, holdt forårskoncerter, spillet på plejehjem og for diverse foreninger, virksomheder og private.
Klubben har også lavet arrangementer sammen med Visens Venner, i takt med at også fællessang og viser er kommet på klubbens repertoire.

Derudover har klubben mange gange deltaget i det efterhånden landskendte Bindslev Harmonika Træf, og det mindre, men ikke spor dårligere, træf i Sindal og på Knivholt i Frederikshavn.

I 1991 modtog klubben Randers kommunes kulturelle pris, Randers Musen, hvilket var en flot anerkendelse mod klubben og harmonika musik.

Seneste store arrangement var klubbens fejring af Randers Købstads 700 års jubilæum. Klubben afholdt her et 2-dages arrangement, med gæsteoptræden fra Danmark, Sverige og Norge. En fantastisk succes, med stor opbakning fra publikum. Fritidscentret i Vestergade lagde her endnu engang lokale til et af klubbens arrangementer.

Her i Randers Harmonika Klubs 29 år er klubben i fortsat udvikling, hvilket denne hjemmeside er et godt bevis på...


2011 - hele gruppen


2011 - hold 1


2011 hold 2

Hele klubben - 2008

Hele klubben - 2006

Fra klubbens "unge" dage - Bemærk den røde uniform.

Ca. 1990, ny uniform.